Jeg er sku da ikke vred

Onsdag morgen skulle jeg holde foredrag og hente min kollega på vejen. Min bil trængte til hovedrengøring. Kl. 7:30 og i høje hæle blev kompromiset en bilvask.

 

Jeg sad foran vaskehallen og kunne pludselig ikke finde vaskekortet. Så blev det min tur, jeg kørte ind, ledte intens efter kortet. Jeg fandt det i samme øjeblik en mand, velklædt og med den skønneste duft af parfume, råbte ind i hovedet på mig, at jeg nok skulle have forberedt mig lidt bedre, inden jeg kørte bilen ind.

 

Jeg begyndte at grine. Det var ikke meningen, men det skete automatisk, fordi det var urkomisk, at en voksen velklædt mand stod og råbte mig ind i hovedet, over en forsinkelse på et nanosekund.

 

”Mener du, jeg skulle forberede mig på en bilvask, spurgte jeg med hans spyt i mit ansigt?”  ”Ja!” råbte han og lænede sig ind over mig, som ville han til at slå mig.

 

Forleden slog en facebookven dette op på sin Facebookvæg:

”Jeg er vred. Jeg går ind for at bestille en burger. Et par står foran mig i køen. Så skulle man jo tro, at de bestiller sammen, men nej. Manden bestiller til sig selv. Det gør kvinden også. Hvis manden havde bestilt og betalt det hele, kunne hun sende ham penge på MobilePay eller give ham et blowjob. Det bliver værre endnu. Da det endelig er min tur, hopper der en mor til 6 børn ind foran mig og bestiller til hele familien. Jeg håber, at familien får fælles-diarré.”

 

Selv har jeg mange minder om min eks og hans vrede. Det er så pinligt, at 15 år efter han hoppede i min blå sofa og knækkede bunden, fordi han var vred, har jeg stadig lyst til at sende ham et kort, hvor der står: Få hjælp, og sæt dig selv fri.

 

Det er jo heller ikke sådan, at manden med den lækre parfume, forlader mig og forvandles til et empatisk, åbent og hjertevarmt menneske. Han møder på arbejde, har familie og venner, som hver dag, år ud og år ind, står for skud. Og hvorfor? Fordi vrede er et symptom på, at nogle følelser ikke er kommet ud.

 

Afhængig af vrede:

Vi kan godt gå rundt og tro, at gamle følelser ikke ses, ikke vises, ikke er et emne mere. Min erfaring er: Når du bliver presset, hvad tid, penge eller følelser angår, så vælter de gamle mønstre og følelser ud. Har du ikke ryddet op i din historie, så rammer fortiden dig i nakken.

 

Det interessante er, at de fleste vælger at lade deres vrede gå ud over en modstander, hvor man kan vinde. Det vil sige i mit tilfælde, valgte herren en lyshåret kvinde i høje sko. Det er ikke farligt, hvis man har trænet det meste af sit liv og spist pulver 12 gange i døgnet. Hvis det havde været en mand, samme størrelse, samme energi og vrede, havde hans underbevidsthed valgt hende derhjemme, kassedamen, eller eleven i bogholderiet. Det nemme valg. Valget hvor man med størst sandsynlighed kommer ud som vinder. Der hvor underbevidstheden, på forhånd bedømmer, man kommer ud som vinder. Når man vinder fyldes kroppen med oxytocin og dopamin. Uanset om man vinder på den fede måde, eller den ufede måde. Og man bliver afhængi af oxytocin og dopamin. Så hvorfor stoppe. Når man får en belønning for at gå rundt og kaste med sten på nørrebro.

 

Det er ikke samtaler og karmisk musik, forældre bebrejdelse og anklager, der ændre adfærd. Ændringen ligger i en adfærdsændring, som bunder i forståelsen for den smerte som ligger under vreden, og indsigt i den kemiske reaktion man får i kroppen, når man vinder med den negative adfærd.

 

Vrede mennesker vælger sjældent ligeværdige, de vælger dem, de tror, de kan slå. Fysisk eller psykisk. Fordi kroppen belønner vindere med lykkestoffer. Derfor er adfærden vanedannende. Min eks har sikkert hoppet i andre sofaer siden, fordi han bliver belønnet for det, og ingen tør stoppe en vred mand på hans størrelse og spørge, hvorvidt han tror, at adfærden hjælper ham i hans forhold. Min facebookven stoppes forhåbentlig en dag, af nogen der kan lide ham nok til at sige, din adfræd handler ikke om de andre, den handler om dig. Men…

 

Hvordan får vi alle dem, der er afhængige af vrede til at hjælpe sig selv, så vi andre slipper?

 

Jeg sidder dagligt med kvinder, som er flove over deres mænds adfærd. De beder mændene om at blive hjemme. De vil ikke have deres mænd med til familietræf, skolesamtaler og lignende. En skøn kvinde fortalte, at hun ikke ville have sin mand med til sommerfest i firmaet, fordi hun ikke vil have ødelagt sit ry og rygte på arbejdet. Hun gik selv. Skammen over at have en mand, der ikke formår at passe på sig selv, tage ansvar for sin opførsel og få ryddet op i gamle historier og mønstre. Hun var så flov. Skammede sig over ham.

 

Vrede skal italesættes. Ligesom jalousi, angst, depression eller sorg. Det går ikke væk ved, at vi lukker døren, lader som om, eller siger at manden ikke er med, fordi han har tarmslyng igen. Vrede er undertrykke følelser. Følelser som kan stamme fra way back. Det er ligegyldigt, hvor længe det har stået på, bare det stopper.

 

Kan du ikke vente på andre ?

Bliver du irriteret, vred og aggressiv, hvis du ikke får først ?

Kommer du til at ødelægge, sabotere eller udstille din partner eller dine børn ?

Taler du om alt det, du gør, og fremhæver alt det, du mangler, så du altid er den forsømte part ?

Græder du, når ingen ser det eller for at få din vilje ?

Begrunder du alt med, at det er andres skyld ?

 

Så søg hjælp nu.

 

Hvad er vrede også ?

Vrede er surmuleri, kulde, sabotage, gråd, beklagelse, jammer, smækken med døre, arrogance, snobberi, råb, konfrontationer, at ville have ret, konflikter og lillepigesyndromet: Det er altid synd for mig.

 

Vrede er som et fyrværkeri. Der er masser af power, ilt og passion i vrede. Det kan få mennesker til at bygge mure, slå ihjel, holde forhold i gang, og man bliver afhængig af vrede. Har du eller din partner et mønster, hvor vrede er en del af pakken, så overvej, hvad det giver jer. Kunne det i stedet være en mulighed at tale om behov og frygt. Min erfaring er, at ingen gider vrede på den lange bane. Og den eneste, der har ansvar for vreden, er en selv. Alle der er i forhold med en vred partner, gider det ikke.

 

Jeg sidder lige nu og venter på en kvinde. Hun er 24 år, medlem af en bande og hendes adfærd er vred. Første gang jeg mødte hende, sagde hun, at hvis jeg delte oplysninger med kommunen, ville hun give mig en røvfuld.

 

Jeg rejste mig op og bad hende gøre det samme. Så tog jeg hendes hænder og kiggede ind i de smukkeste vrede, skuffede og angstfyldte øjne, jeg har set. Og sagde: ”Hvis jeg nogen sinde skulle dele dine oplysninger med nogen, så har jeg fortjent en røvfuld. Men du skal love mig aldrig at fortælle nogen, at du går hos mig, fordi mit ry er, at jeg kun tager betalende klienter, og jeg gider ikke have alle dine nasserøvsvenner hængende. Det er dårlig business.” Dårlig business og nasserøve. Hun vidste præcis, hvad jeg mente, så vi lavede en aftale.

 

Vreden er symptomet, årsagen er en anden. Årsagen kan være sorg, smerte og længsel efter kærlighed. Frustration. Barndommen som ikke var. Forvirring, når man har et billede af sig selv, hvor udløbsdatoen er overskredet. Man er ikke mere den hårde tøs. Man har fået lyst til at finde vejen, få en uddannelse og skabe noget. Men hvordan genskaber man sig selv, uden vrede?

 

Coaching er mit forslag

Der er mange måder og metoder. Mange veje ud af vreden. Jeg bruger coaching. Walk and talk, hvor jeg går ind i mine klienter. Det lyder skørt. Men jeg træner mine klienter til at gøre modstand. Så når jeg irriterer, provokerer og stiller spørgsmål, mange spørgsmål, så er fidusen, at mine klienter skal bede mig stoppe. Kan de stoppe mig, som de har tillid til, kan de også gøre det ude i den virkelige verden. Tilliden skal være der. Og der skal være ryddet helt op i sorgen, smerten, frustrationen og længslen. Når vi er der, behøver vi ikke råbe over en bilvask, lave opslag som viser manglende overskud eller hoppe i møblerne. Det gider man ikke, fordi gassen er gået af ballonen. Der er grædt og accepteret. Der er skældt ud og råbt. Og der er krammet og vi har været sårbare. Det er overstået. Man kan skrive en ny historie.

 

Hvis du kender nogen, som er virkelig vrede, så spørg, om det er rart at være så vred. Det er et mønster, et mønster for at mærke sig selv. De opdager ikke længere, at de er vrede. Det er blevet så stor en del af dem. De råber, og nogen slår andre, fordi de så mærker, at de er betydningsfulde. Kroppens udløsning af oxytocin og dopamin, som giver en lykkefølelse, når man føler, man har vundet. Det er vanedannende.

 

Men virkeligheden er, det er virkelig opslidende for mennesker omkring. Virkelig opslidende. Så gør noget, og oplev glæden ved at være glad. Det er muligt at glæde sig. Muligt at være jublende glad, og tale om alt det, som gør en glad. Så kan det blive et mønster i stedet. Smil smitter, og det gør en glad.

 

Hvorfor ikke skabe det mønster ? Vær glad. Det er samme mekanisme. Hvis du griner, hopper og giver dig selv high five hver morgen, bliver du også belønnet. Prøv det.

 

Smil og Rigtig God sommer

Birgitte Milling

 

 

 

 

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Vis knapper
Gem knapper