Handelsbetingelser

 

Ved køb af ydelser og produkter fra The art of Leaving, CVR-nr. 30359895, Birgitte Milling, Hornbækvej 340, 3080 Tikøb

 

 

Afvikling, ændring og aflysning

 

The Art of Learning har ret til med 24 timers varsel at ændre tidspunktet for købte ydelser/sessioner. Ved 1:1 sessioner tilbydes et nyt tidspunkt, efter aftale mellem parterne. Ændringer giver ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling af betalte beløb.

The Art of Learning har ret til at aflyse købte ydelser/sessioner mod tilbagebetaling af den del af det betalte beløb, som dækker den/de aflyste ydelse(r)/session(er). The Art of Learning kan vælge, men er ikke forpligtet til, at tilbyde at erstatte den/de aflyste ydelse(r)/session(er) med nye efter nærmere aftale. Acceptere du evt. tilbud om erstatningsydelser/-sessioner, har du ikke også ret til tilbagebetaling.

Du er selv ansvarlig for at møde eller ringe op eller logge på på de aftalte/meddelte tider. Du er selv ansvarlig for at oplyse dine til enhver tid aktuelle telefonnumre og e-mail adresser. Oplysningerne skal gives skriftligt på ovennævnte e-mail adresse. Fejl i oplysninger, hæfter The Art of Learning ikke for.

 

 

Betaling og betalingsbetingelser

 

Alle priser er i danske kroner (DKK) ekskl. moms.

Ved kortbetaling er du selv ansvarlig for at give os besked, hvis du får nyt kort. Besked skal gives skriftligt på ovennævnte e-mail adresse.

Foredrag, mentorforløb, VIP dag, online-forløb og andre kurser/workshops skal betales fuldt ud ved aftalens indgåelse. Dog kan vi træffe særlig aftale om ratebetaling. Aftale om ratebetaling skal være skriftlig. Alle rater skal være betalt før ydelsens opstart, medmindre andet aftales skriftligt. Uanset hvilken betalingsform som aftales, er aftalen/tilmeldingen endeligt bindende.

Forsinket eller udebleven betaling kan ikke anses for gyldig opsigelse/ophævelse af aftalen.

Ved forsinket/udebleven betaling tillægges morarente i henhold til Rentelovens regler.

 

 

Ansvarsbegrænsning

 

Ethvert erstatningsansvar, som The Art of Learing  og /eller Birgitte Milling måtte pådrage sig i relation til de købte ydelser er begrænset til tab. The Art of Learning og/ eller Birgitte Milling skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for skade eller tab. Ansvarsfraskrivelsen for skade og tab gælder uanset arten af erstatningsansvar, og uanset om The Art of Learning og/ eller Birgitte Milling har handlet simpelt uagtsomt. Erstatningsansvar for direkte skade og tab er begrænset til 50 % af prisen på den ydelse som erstatningsansvaret vedrører.

 

 

Rettigheder

 

The Art of Learning har alle rettigheder til leverede ydelser og produkter, hvad enten de er live, digitale eller trykte. Ved køb opnås en brugsret til det købte. Brugsretten er personlig. Det købte må kun anvendes til eget brug. Det købte skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand.

Det købte må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil det er købt, herunder må det købte særligt ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med The Art of Learing, Enneagramskolen.dk og Birgitte Milling navne må ikke anvendes i reklame- eller referenceøjemed uden skriftlig tilladelse. Såfremt det købte eller The Art of Learing.dk – Enneagramskolen.dk og Birgitte Milling.dk´s navne anvendes i strid med bestemmelsen, er The Art of Learing.dk berettiget til en bod på 100.000 (hundrede tusinde) kr. pr. overtrædelse. Såfremt der er tale om en fortsættende overtrædelse beregnes en ny konventionalbod pr. påbegyndt måned.

The Art of Learning er berettiget til at få overtrædelsen stoppet ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse.

 

 

Datapolitik

 

Meaningful Life Academy ApS indsamler kun de oplysninger om dig, som du selv afgiver i forbindelse med køb af ydelser og produkter eller tilmelding til nyhedsbrevet. Formålet med indsamlingen er at kunne gennemføre det køb/den levering, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Vi behandler alle oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med Persondatalovens regler. Dine oplysninger videregives ikke til tredjemand. Dine oplysninger bliver slettet, når det køb/den levering, de er blevet indsamlet til, endeligt afsluttes. Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke oplysninger The Art of Learing har om dig. Hvis oplysningerne ikke er korrekte, har du ret til at få dem ændret eller slettet. Du kan rette henvendelse herom på ovennævnte e-mail adresse.

 

 

Fortrydelsesret for forbrugere

 

Hvis du er forbruger, har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos The Art of Learning. Fortrydelsesretten gælder dog ikke levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, eller levering af plomberede lyd- og billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på. Ved køb af ydelser løber 14 dages fristen fra den dag, hvor aftalen blev indgået. Hvis du ønsker ydelsen leveret før fristens udløb, kan du give dit udtrykkelige, skriftlige, forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fortrydelsesfristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret. Har du givet dit samtykke til, at leveringen kan gå i gang, og ønsker du alligevel under leveringen at benytte din fortrydelsesret, skal du være opmærksom på, at vi vil opkræve betaling for den del af ydelsen, der allerede er leveret. Uanset om du har købt ydelser eller produkter, skal du indenfor de 14 dage give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb, på ovennævnte e-mail adresse. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte deltagelse i/modtagelse af eller ved uden videre at returnere købte ydelser/produkter. Produkter skal returneres til os inden 14 dage, og du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returneringen. Når vi har modtaget det returnerede produkt i ikke-forringet stand, refunderer vi uden unødig forsinkelse dit tilgodehavende.

 

 

Reklamationsret

 

Købelovens mangelsregler i forbrugerkøb, herunder den 24-måneders reklamationsfrist, finder anvendelse på køb af produkter. Den 24-måneders reklamationsfrist finder som udgangspunkt ikke anvendelse på køb af tjenesteydelser, så kontakt os med det samme, hvis du oplever problemer.

 

 

Klageadgang for forbrugere

 

Er du forbruger, og vil du klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Birgitte Milling på ovennævnte e-mail adresse. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante instans på området.

 

 

Lovvalg og værneting

 

Aftalen er undergivet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne skal afgøres ved Retten i Helsingør som første instans.

Vis knapper
Gem knapper